Butikken på Islands Brygge
Vores lille butik ligger på Islands Brygge i hyggelige kælderlokaler på Artillerivej.

Hylde på hylde med utroligt smukt vintage uldstof i flotte og usædvanlige vævninger, som ikke længere produceres på væverierne i Europa.

Du kan helt sikkert finde lige det, dit hjerte begærer af de smukkeste og mest eksklusive metervarer, som uden tvivl er creme-de-la-creme kvalitet inden for naturtekstiler og metervarer
Historien bag butikken
Vintage stofbutik inklusiv kæmpe lager
I marts 2023 overtog vi denne skønne VINTAGE stofbutik på Østerbro fra selveste Hvidberg, sammen med et enormt lager af unikke vintage tekstiler, metervarer og sytilbehør.
En stor del af lageret er ekstremt eksklusivt engelsk vintage uldstof fra 1970’erne, og 1980’erne og du finder det i de smukkeste farver, nuancer og vævninger.
Dette unikke vintage stoflager er nok Danmarks største og aller sidste eksisterende udvalg af autentiske vintage metervarer.
Og det er lige fra frakkeuld til det fineste nålestribede uldmix til jakkesæt, kjoler, bukser og blazere.
I januar 2020 åbnede vi en lille systue på Bryggen, i de samme lokaler vi ligger i nu, og begyndte indimellem at handle hos Hvidberg. Vi blev vilde med de smukke tekstiler og efterhånden hobede der sig et lille lager op i systuen, da vi gik med drømmen om at starte en lille eksklusiv kollektion af klædedele og tasker i det eksklusive vintage stof. I mellemtiden reparerede vi tøj og syede også op fra bunden til vores kunder.
Skæbnens dag
En dag da vi besøgte Hvidberg i julen 2022, for at handle lidt ind af de skønne stoffer, fik vi et tilbud, vi simpelthen ikke kunne modstå, fordi vi elsker stof.
Så i foråret 2023 købte vi simpelthen hele lageret og nøglerne til den lille kælderbutik på Østerbro med alt der var i den fulgte med. Knapper, tilbehør, kasser, gamle bøger, kataloger og møbler.
Glade åbnede vi dørene samme dag vi overtog nøglen, og startede løbende, for der var kunder i butikken fra det første minut.
Der blev rykket om, flyttet tonsvis af stof rundt og butikken blev indrettet hyggeligt og praktisk.
Jo mere travlt vi fik i butikken på Østerbro, jo mindre tid havde vi desværre i systuen på Bryggen.
Så da et af vores rum i kælderen blev ledigt i sommeren 2024, slog vi til og besluttede os for at flytte hele biksen over på Bryggen.
Efter en masse oprydning, istandsættelse og slæben af hundredevis af tunge stofruller og omflytninger igen, igen i de nye lokaler, er vi endelig faldet på plads og den lille butik er blevet så hyggelig, nydelig og vel organiseret.
Der er tonsvis af stof, bogstaveligt talt, og det vi ikke har, prøver vi altid på at skaffe hjem til dig, hvis vi har mulighed for det.
Derudover samarbejder vi med rigtig mange gode nye leverandører i England, Frankrig, Italien og Spanien, hvorfra vi får de smukkeste tekstiler i fin uld, hør og silke.
Vores levandører i England har blandt andet klantern, tweed, fin nålestribet jakkesætsuld og Melton frakkeuld i skønne farver.
Vi ligger lidt gemt inde i gården på Artillerivej, men vores kunder finder altid frem, og hvert besøg er altid inspirerende.


